Gør du det trygt (nok) for din partner?

Vi oplever det alle sammen i vores parforhold; at vi går skævt af hinanden og får sagt tingene på en uhensigtsmæssig måde. Stemningen bliver trykket, vi skændes måske højlydt eller trækker os væk for at undgå at tale mere om det.
At have konflikter eller problemer

Det er ikke spor rart, når det står på. Men at have konflikter eller problemer betyder ikke, der er noget galt med parforholdet.

Det, der er det vigtige, er hvordan vi forholder os til konflikterne – og hvordan vi håndterer dem.

Tryghed er en betingelse for, at vi kan udvikle os. Så for at skabe et godt parforhold, er det vigtigt, der er plads til, at begge parter kan udtrykke egne tanker, følelser og holdninger på en måde, hvor det føles trygt.

ØVELSE:

  • Tænk over hvad DU kan gøre, for at din partner kan føle sig tryg i jeres relation.
  • Vis din partner – både med ord, øjenkontakt og kropssprog – at du gerne vil høre, hvad han eller hun har på hjerte.
  • Øv dig i at anerkende din partners mening – også selvom I er uenige.

Det handler om din attitude – altså den måde, hvorpå du VÆLGER at forholde dig til din partner på. Og det eneste, der kan styre det – ja, det er DIG.

God fornøjelse med kommunikationen & kærligheden.

Kærlig hilsen
Katrine



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *