UNDERVISERE

Katrine FagerholtKatrine Fagerholt (f. 1975)
PREP-kursusleder, coach & parrådgiver

De seneste 15 år har jeg arbejdet med pædagogik og kommunikation både inden for det private og offentlige, samt som selvstændig de sidste 7 år.

Jeg har en pædagogisk baggrund – er uddannet pædagog og har studeret pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet, samt pædagogik på Københavns Universitet.

Jeg er certificeret life- og business coach fra Manning Inspire og certificeret PREP-kursusleder fra Center for Familieudvikling.

Jeg har taget kurser indenfor bl.a. positiv psykologi, narrativ teori og behandling af stressramte.

I mit pædagogiske virke har jeg primært arbejdet med utilpassede unge og familier i krise på observationshjem, som klubpædagog i et af Københavns mest belastede områder og på døgninstitution i USA for unge med behandlingsdomme og misbrugsproblemer.

I 2006 skiftede jeg til coachingbranchen for at arbejde hos Sofia Manning, som jeg stadig arbejder tæt sammen med. Jeg har blandt andet været ansat som direktør i hendes coachvirksomhed Manning Inspire og er nu fast tilknyttet kommunikationskonsulent.

Jeg udbyder PREP-kurser for par enten som holdundervisning eller som individuelle forløb (for kun et par). Derudover tilbyder jeg coaching og rådgivning til par og enkeltpersoner.

Jeg har desuden fungeret som ekstern underviser på Professionshøjskolen Metropol sammen med Nana Speyer, hvor vi har undervist i kommunikation og samtaletræning på det tværfaglige modul “Familie, parforhold og seksualitet”.

 

Nana SpeyerNana Speyer (f. 1975)
PREP-vejleder og jordemoder

Jeg er uddannet jordemoder fra Professionshøjskolen Metropol i København.

Jeg har undervisningserfaring inden for fødselsforberedelse, klinisk og teoretisk undervisning af jordemoderstuderende og lægestuderende, samt med foredrag om svangreomsorg i Danmark for norske jordemødre og sundhedsplejersker.

Via jordemoderuddannelsen har jeg gennemført et kursusforløb i PREP-metoden ved centerleder Annette Due Madsen fra Center for Familieudvikling. Jeg har desuden gennemgået suppleringsuddannelsen i vejledning, rådgivning og coaching i neuropædagogisk arbejde på University College Nordjylland.

Jeg har været ansat som jordemoder på Gentofte Hospital og arbejder nu på Hvidovre Hospital som afdelingsjordemoder.

Jeg er underviser og vejleder på PREP-kurserne, som jeg afholder i samarbejde med Katrine Fagerholt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rul til toppen