Online foredrag om god kommunikation i parforholdet
Lær hvordan I får mere nærvær og dybde i jeres samtaler, så I undgår opslidende konflikter og dårlig stemning.
Dette er en lydoptagelse af et tidligere afholdt webinar (august 2017).
Varighed: 1 time og 5 minutter.
På webinaret deler jeg:
- Hvordan du kan blive god til at tale med din partner, så I begge to føler jer anerkendt og lyttet til (du får præsenteret en samtaleteknik, du enten kan bruge selv eller med din partner).
- Hvordan I kan sætte nogle rammer op for jeres kommunikation, så I oplever, at I kommer nærmere hinanden i stedet for at ende uvenner, med misforståelser eller dårlig stemning imellem jer.
- Og hvordan du finder ind til det, jeres konflikt eller uenighed med hinanden reelt handler om – så I slipper for at diskutere det samme igen og igen eller blive uvenner, fordi diskussionen optrappes.