Et PREP-kursus er for par, der er motiverede for at blive sammen
– og som har lyst til at arbejde med forholdet.
PREP er for par i alle aldre og livsfaser:
- Nyetablerede par – og par i sammenbragte familier – kan få inspiration til at skabe gode kommunikationsvaner.
- Par, der har levet sammen i længere tid, kan få hjælp til at bryde dårlige kommunikationsmønstre, samt inspirere og videreudvikle det, der allerede er godt.
Forelskelsen kommer af sig selv, men kærligheden kan ofte have det vanskeligt i en travl hverdag.
Kærligheden skal plejes og passes på – og det er et valg, vi er nødt til bevidst at træffe.
I mange andre af livets forhold er det naturligt for os at søge ny viden og lære nye færdigheder – og det er også vigtigt, når det gælder parforhold og familieliv. Et velfungerende familieliv med gode relationer er noget af det bedste, vi kan give videre til vores børn.
På et PREP-kursus får du og din partner effektive redskaber til bedre kommunikation og konfliktløsning, samt ny inspiration til jeres parforhold.
Er du i tvivl, om et PREP-kursus er det rigtige for jer?
Der er mange både mænd og kvinder, der ringer eller skriver for at høre, om PREP også er noget for såkaldte “knudemænd” – eller andre, der af forskellige årsager ikke har lyst til traditionel parterapi.
Og det korte svar er at ja – det er det i høj grad.
PREP er ikke terapi, men er derimod traditionel undervisning (powerpoint oplæg, filmklip, mv.) kombineret med træning i kommunikationsteknikker og samtaler med egen partner.
Du skal ikke dele noget personligt med andre på holdet og du sidder kun sammen med din egen partner.
Hvis du normalt er en type, der har det OK med at tage på et arbejdsrelateret kursus for at udvikle dine faglige færdigheder, vil du med stor sandsynligvis også have det helt fint med et PREP-kursus.
På kurset bliver du klogere på din partner – og sammen lærer I en række redskaber til at lytte til og forstå hinanden bedre, så I fremover kan håndtere jeres konflikter uden at blive uvenner.